Haletudser

Indsamling af haletudser:
Forår og tidlig sommer i stillestående vand som damme eller småsøer

Langt de fleste haletudser bliver spist inden de bliver til frøer. De har virkelig mange naturlige fjender, og når man som padde er fredet er det… ikke super optimalt. Så I år har vi taget 10 haletudser i pleje. Men hvordan filan passer man lige dem? Vi er glade for at i spørger! Haletudser er nemme at passe, og selvom padder er fredet, er det tilladt at tage haletudser med hjem. Det tager tre måneder for en frø at nå fra æg til hoppende padde, så hvis man har lyst til at være plejefamilie for dem, skal man være loyal overfor processen. 

Haletudser er en fantastisk projekt at lave med sine børn. Vi opdaterede dette indlæg løbende, så du kan være med til at hjælpe nogle haletudser næste sommer. Lad ikke børn håndtere haletudserne alene, og rør ikke ved dem, når de er blevet til frøer. Vi opfordrer til, at man husker børn på, at de hører til i naturen, men blot er på besøg hos jer i forbindelse med formidling. 

Frøens cyklus varer 3mdr, men da i ikke skal indsamle æggene, skal i forvente at passe haletudserne i 4-6 uger, inden de slippes fri.

Guide til pasning af haletudser derhjemme

  • Opsætning af akvarie/terrarium
    Brug en bred, lav beholder, enten akvarium eller en plastbeholder
  • Fyld med regnvand eller postevand (lad gerne vand fra hanen stå i 24-48 timer).
  • Tilføj nogle sten og vandplanter, gerne fra samme sted, som haletudserne kommer fra.
  • Sørg for delvis skygge og indirekte lys, så vandet ikke bliver for varmt.

Fodring af haletudser
Fiskefoder, alger eller planter fra deres naturlige miljø

Vand
Skift 25–50 % af vandet hver 2.-3. dag
Fjern dødt plantemateriale og affald løbende

Udviklingen fra haletudse til frø
Efter nogle uger begynder de at få bagben, senere forben. Når de får ben, skal du sørge for, at de har sten eller lavt område, hvor de kan komme op over vandet og trække vejret. Når halen forsvinder, spiser de ikke længere grønt, og de små frøer skal sættes ud i naturen igen, det sted, du fandt dem.